While the kids were enjoying themselves in Æbletoft with their dad, Finn and I took some down time too. We loaned Karin Leo's family escape and went up north ourselves. It was great!
Mens Bailey, Max og Sophie var med faren i Æbletoft Finn og jeg tog noget tid for at slap af og nyder tiden sammen. Vi lånede Karin og Leo's sommerhus og slappede af. Det var fantastisk.
We went to a few little towns and just out on the beach for awhile. Sometimes with so many people requiring our attention, it is difficult to find time for ourselves. Funny enough, we ended up talking about the kids most of the time, until we made a rule that we needed to branch out a little!
Vi besogte noget få byer, og tog delige tur ned med stranden. Nogen gang med så mange menneske som vi skal tanke på det kan være svært at find tid sammen. Sjovt nok, vi snakkede mest om børnene, indtil vi lavet en regl at vi skulle prøve at snakke om noget andet!
Some of these pictures remind me how important it is to see the beauty that really is all around us here. That, and how important it is to make the investment in our marriage to be there for one another.
Nogen af billederne huske mig at hvor vigtigt det er at se hvor flotte naturen er i hvors område her i Danmark. Og hvor vigtigt det er at investere tiden i vores ægteskab at stotte hindanden
A woman with three children, meets a man with three children, marry. This is our story. Yep, reads like the Brady bunch, but with a few twists. No Alice. Sigh. :) Wildly different histories, cultures,and languages. Same Love.
Tuesday, March 29, 2011
Mads
It was a great service, the minister had just arrived back from a trip to the US and had funny stories to share with the congregation. Stories about cultural differences, but in the end how alike we all are when it comes to the basics things like loving our children and families.
Mens de Amerikansk børnene fejrede tid men deres far, de dansk halv delen af familien (også mig) skulle være med til en specialt og festlig dag. Mads, søn til Marlene og Mark og lille bror til Freja bliv døbt.
Præsten har givet en super gode tale fordi han har lige kommet tilbage fra en rejse til USA og delt nogen sjovt historie med os. Historie om forskeligheder fra en land til en anden, men endelig hvad betyde noget til menneske allesammen er kun basisk tinge som at elsker born og familien, og at nyder tiden sammen.
Som en side bemærkning: Mads er hvors gran nevo. Hans farmor er Finn's søs Karin. Men noget mere fantastisk fakta om Mads er at han bliv født om denne samme dag at Felix bliv født! :) Vores familie bliver stører med to imens 24 timer!
Wednesday, March 16, 2011
Dear Family/Kære Familie
Dear family/Kære familie,
As I am sure you have noticed the blog updates have been few and far between lately. The reason, or excuse I should probably say...I have been in school. Quite honestly it is taking every single brain cell that I have to keep up with the daily business, and study and make it to class.
Som jeg er sikker i har bemærkt at mine blog posts har ikke vært så tit siden efteråret startede. Grunden eller unskyldning er at jeg har været optaget i skolen. Simpel sagt denne studie tager hverken eneste celle fra mit hjerne, bare og blive med i vores daglig dag her hjemme, med mindre læse og komme til klassen på tiden.
Hvad jeg kan sandt sige er at i kursus og hver dag jeg kæmpe med min hjernes kapacitat at lære, min selvværd, og udenholdenhed. Jeg har haft nogen dage hvor jeg skal simpelthen tvinge mig selv at kom inde i døren i skolen og går inde i klassen. Ikke fordi lærene er meget stræng eller på grund af mine klasse kammerater...måske enkelt nok, fordi jeg følger at måske jeg har endlige tilmeld mig selv i noget jeg kan ikke klar godt nok.
Thank God I look into the eyes of my family members and realize what it means to all of us. I try to remember what kind of example I am setting...that things aren't always easy but we do them anyway. Man, setting a good example is hard work. Sometimes it would be nice if it would just be a little easier.
Tak Gud at jeg kikke inde i øjenene af mine familie og tanker hvad det betyde for vores familie. Jeg prøver at husk at jeg gøre noget eksempel for børnene...at tinge er ikke altid nemt, med vi fortsætter bare. Men, puh ha at gøre noget eksempel er hårdt arbejde! Nogen gange det kunne være deligt hvis det kunne være kunne lidt nemere!:)
***Fast forward months and I am in one of the practical stages of my education. Found a place that would have me...broken Danish and American accent and all. And now the schedule is 37 hours a week, different language, different procedures and real patients. Yikes! I cried every single day for the first two weeks. But, put one foot in front of the other each morning. Then one day when I thought I couldn't do it anymore Maxie pipes up with "Mom, do you know how proud I am of you?", and that did it. That was enough. Thankfully not many more days of tears followed, and I have finally fallen into a rythm at work. The pace is fast, but the people I work with are sharp as tacks and as patient as Job. So hopefully, that means that I can do a serious bit of "catch up" here on the blog. I have tons of pics and can actually remember some of the funnier moments since I last came up for air. :) So onward and upward...and thank goodness for Spring!
***Store skrid noget månede og jeg er i en af det praktikant skrider af min studie. Har fundet et sted hvor de vil ansatte mig selvom min dårlige Dansk og Amerikansk accent. :) Nu mine tider er 37 hver uge, ikke min naturlige sprog, anderledes opgave, og patienter i stole! Puh ha! Jeg græd hver enkelt dag i det første to uge. Men kun en skridt ad gangen hver morgen. En dag da jeg troede at jeg simpelthem kunne ikke mere, Max kikket på mig og sagede "Mor, ved du hvor stolt jeg er af dig?" nok sagt. Det var det. Op igen.
Men, tiden flyve og jeg har endelig fundent min tempo på arbejde. Det går stærkt, men mine kolleger er gode, og meget tålmodig. Forhåbentlig det betyder at jeg kan kom op til tiden med vores blog. Jeg har en masse mængde billede, og jeg tror jeg kan huske nogen af det sjovere tider vi har delt siden jeg sidste tog tid at skrev. :) Så videre...og tak gud for foråret! ( det skal sikkert tage noget tid indtil mit danske komme op til kræv men...det skal nok kom!)
As I am sure you have noticed the blog updates have been few and far between lately. The reason, or excuse I should probably say...I have been in school. Quite honestly it is taking every single brain cell that I have to keep up with the daily business, and study and make it to class.
Som jeg er sikker i har bemærkt at mine blog posts har ikke vært så tit siden efteråret startede. Grunden eller unskyldning er at jeg har været optaget i skolen. Simpel sagt denne studie tager hverken eneste celle fra mit hjerne, bare og blive med i vores daglig dag her hjemme, med mindre læse og komme til klassen på tiden.
- the study: tandplejeklinikassistant (Studie: tandplejeklinikassistant)
- the courses: taught 100% in Danish (kursus : 100% på Dansk)
- classes M-F averaging about 25/30 hrs a week (daglig med cirka 25/30 timer om ugen)
- the median age in our classes: 20 ( gennemsnit eller i kursus: 20)
- my age: 38 (min eller 38)
Hvad jeg kan sandt sige er at i kursus og hver dag jeg kæmpe med min hjernes kapacitat at lære, min selvværd, og udenholdenhed. Jeg har haft nogen dage hvor jeg skal simpelthen tvinge mig selv at kom inde i døren i skolen og går inde i klassen. Ikke fordi lærene er meget stræng eller på grund af mine klasse kammerater...måske enkelt nok, fordi jeg følger at måske jeg har endlige tilmeld mig selv i noget jeg kan ikke klar godt nok.
Thank God I look into the eyes of my family members and realize what it means to all of us. I try to remember what kind of example I am setting...that things aren't always easy but we do them anyway. Man, setting a good example is hard work. Sometimes it would be nice if it would just be a little easier.
Tak Gud at jeg kikke inde i øjenene af mine familie og tanker hvad det betyde for vores familie. Jeg prøver at husk at jeg gøre noget eksempel for børnene...at tinge er ikke altid nemt, med vi fortsætter bare. Men, puh ha at gøre noget eksempel er hårdt arbejde! Nogen gange det kunne være deligt hvis det kunne være kunne lidt nemere!:)
***Fast forward months and I am in one of the practical stages of my education. Found a place that would have me...broken Danish and American accent and all. And now the schedule is 37 hours a week, different language, different procedures and real patients. Yikes! I cried every single day for the first two weeks. But, put one foot in front of the other each morning. Then one day when I thought I couldn't do it anymore Maxie pipes up with "Mom, do you know how proud I am of you?", and that did it. That was enough. Thankfully not many more days of tears followed, and I have finally fallen into a rythm at work. The pace is fast, but the people I work with are sharp as tacks and as patient as Job. So hopefully, that means that I can do a serious bit of "catch up" here on the blog. I have tons of pics and can actually remember some of the funnier moments since I last came up for air. :) So onward and upward...and thank goodness for Spring!
***Store skrid noget månede og jeg er i en af det praktikant skrider af min studie. Har fundet et sted hvor de vil ansatte mig selvom min dårlige Dansk og Amerikansk accent. :) Nu mine tider er 37 hver uge, ikke min naturlige sprog, anderledes opgave, og patienter i stole! Puh ha! Jeg græd hver enkelt dag i det første to uge. Men kun en skridt ad gangen hver morgen. En dag da jeg troede at jeg simpelthem kunne ikke mere, Max kikket på mig og sagede "Mor, ved du hvor stolt jeg er af dig?" nok sagt. Det var det. Op igen.
Men, tiden flyve og jeg har endelig fundent min tempo på arbejde. Det går stærkt, men mine kolleger er gode, og meget tålmodig. Forhåbentlig det betyder at jeg kan kom op til tiden med vores blog. Jeg har en masse mængde billede, og jeg tror jeg kan huske nogen af det sjovere tider vi har delt siden jeg sidste tog tid at skrev. :) Så videre...og tak gud for foråret! ( det skal sikkert tage noget tid indtil mit danske komme op til kræv men...det skal nok kom!)
Visit with dad! Et besøge fra far!
I have had this in my to be posted box since October 25th, and have wondered hów to write about a vacation I wasn't on. I coould give you the details as I heard them, or rather as I remember them. :) But rather than that, I think that it is better if the kids take this post over. I am going to post the pics and "interview" the kiddos and put their memories to "paper". What I can tell you is that all four of them treasured the time together! So stay tuned for the nitty gritty. :)
Jeg har haft denne post i mine blog boks siden den 25 af Oktober, og det har ondret mig hvordan det var at jeg skulle skrive om en ferie at jeg har ikke vært med til. Isted for at prøve, jeg tror det er meget bedre hvis børnene tager denne post og set deres eget ordet på den. Jeg skal post med billede og snakke med børnene om deres meninger. Hvad jeg kan sige er at de alle sammen virkerlig var glad for tiden sammen. Så texten kommer snart...:)
Jeg har haft denne post i mine blog boks siden den 25 af Oktober, og det har ondret mig hvordan det var at jeg skulle skrive om en ferie at jeg har ikke vært med til. Isted for at prøve, jeg tror det er meget bedre hvis børnene tager denne post og set deres eget ordet på den. Jeg skal post med billede og snakke med børnene om deres meninger. Hvad jeg kan sige er at de alle sammen virkerlig var glad for tiden sammen. Så texten kommer snart...:)
Subscribe to:
Posts (Atom)





















